Lokalekspeditionen
– En kommunal thrillerkomedie
Premiere: 25. september 2015 på Rialto Teateret, Frederiksberg
Hvad gør man som borger, når ens lokalsamfund pludselig begynder at forandre sig til uigenkendelighed? Når de lokale myndigheder, der har til opgave at opretholde den offentlige orden, bliver nedlagt eller forflyttet til nabokommunen? Når de søvnløse nætter og blodtrykket stiger proportionalt med kriminaliteten i gadebilledet?
På Frederiksberg har en gruppe lokale borgere taget sagen i egen hånd og bestaltet initiativet Lokalekspeditionen (LE). Med hovedkvarter på Rialto:Teatret er Lokalekspeditionen et lokalt vagtværn, en overvågnings- og efterforskningsenhed, der ser det som sin fornemmeste opgave at passe på Frederiksberg og dets borgere.
Bevæbnet med selvopfundne metoder, teknisk snilde og slagord som evolution og beboerrepræsentation skyer Lokalekspeditionen ingen midler, når det kommer til bevaringen af deres lokalmiljø og kommune. Følg med når Lokalekspeditionen inviterer til introduktionsmøde i hovedkvarteret – alle er velkomne
Instruktion: Erik Pold
Ensemble: Maria Rich, Peter Flyvholm og Peter Zandersen
Videodesigner: Helle Lyshøj
Komponist: Jens B. Christiansen/Rumpistol