DIAMONDS & SECRETS
DIAMONDS & SECRETS er formet som en temaaften på en fiktiv TV-station, skuespillerne i Momentums ensemble er forvandlet til TV journalister, antropologer, og diverse gæster, og aftenen byder på indslag om bloddiamanter, hjælpearbejde, prostitution og hemmelige loger, men også om hverdagen i hovedstaden Freetown. Med fotos fra Sierra Leone af den engelske dokumentarfotograf Aubrey Wade og en dynamisk video-scenografi designet af videokunstner Helle Lyshøj tegner forestillingen et samlet billede af, hvordan kampen for overlevelse her påvirkes af globale markedskræfter.
DIAMONDS & SECRETS er en både oplysende og anderledes scenekunstoplevelse med et globalt perspektiv i en dokumentarisk form, der også undersøger nyheds-TV som genre og hvordan medierne fremstiller virkeligheden.