DIAMONDS & SECRETS

Urpemiere den 6. februar.
Spilleperiode: Den 5.-27. februar.

DIAMONDS & SECRETS er en teaterdokumentar, som baserer sig på antropologiske studier og faktiske hændelser i et af verdens fattigste lande: Sierra Leone i Vestafrika. Landet var i 90’erne ramt af en voldsom og blodig borgerkrig som sluttede i 2002. Nu er Sierra Leone hærget af ebola-epidemien, som desværre har gjort forestillingen uhyggeligt aktuel.

DIAMONDS & SECRETS er formet som en temaaften på en fiktiv TV-station, skuespillerne i Momentums ensemble er forvandlet til TV journalister, antropologer, og diverse gæster, og aftenen byder på indslag om bloddiamanter, hjælpearbejde, prostitution og hemmelige loger, men også om hverdagen i hovedstaden Freetown. Med fotos fra Sierra Leone af den engelske dokumentarfotograf Aubrey Wade og en dynamisk video-scenografi designet af videokunstner Helle Lyshøj tegner forestillingen et samlet billede af, hvordan kampen for overlevelse her påvirkes af globale markedskræfter.

DIAMONDS & SECRETS er en både oplysende og anderledes scenekunstoplevelse med et globalt perspektiv i en dokumentarisk form, der også undersøger nyheds-TV som genre og hvordan medierne fremstiller virkeligheden.
DIAMONDS & SECRETS

Iscenesættelse: Erik Pold
Ensemble: Marie Nørgaard, Magnus Bruun og Troels Hagen Findsen
Videodesigner: Helle Lyshøj
Lysdesign: Esben Nyholm Stehouwer
Tekst: Tomas Lagermand Lundme, Karsten Johansen og Erik Pold
Komponist: Jens B. Christiansen/Rumpistol
Fotografier: Aubrey Wade

Comments are closed.